Om haven
Havehusets have.
Havehusets have er min drøm . Jeg fik for 3 år siden mulighed for at købe et lille sødt gammelt hus til min blomsterbutik. Til huset hører en stor grund som jo nærmest på det tidspunkt kan beskrives som en urskov. Min mand, som er 2 mtr høj kunne stå ude midt i haven og det eneste jeg kunne se var hans hår.
Siden dengang er der sket rigtigt meget.
Idag er det en grund delt op i mange forskellige haverum.
Jeg elsker min have og alle de muligheder den giver mig i mit arbejde som blomster dekoratør.
Jeg har haft som mål fra starten at jeg ville skabe en have der er skøn at være i , noget for alle sanser og som samtidig kan bruges til noget. Derfor er det meget få ting der har fundet plads i min have som ikke kan bruges i min forretning. Der er i dag nemlig ikke ret stor variation i det grønne man kan købe og derfor er der stor mening i at selv dyrke en masse spændende grønt, og så synes jeg også det er en dejlig tanke at jeg dyrker det der hvor det skal bruges. Idag transporterer man jo blomster kloden rundt og det bevirker også at en buket bliver lidt kunstig at se på i mine øjne. Jeg bestræber mig på så vidt muligt at vælge blomster der naturligt hører til den givne årstid. Det giver det smukkeste resultat synes jeg.
Det at have en have, er en stor gave. Haven fylder mig med stor glæde hele året. Det er ikke kun de få måneder om sommeren der betyder noget ,det er hele året og den er min inspiration hver eneste dag året rundt. Jeg drikker feks. min kaffe i haven hver eneste morgen netop fordi det giver mig inspiration fra morgenstunden.
Haven er åben for besøgende fra 1. april til 1. oktober . (se mere under åben have)