Havens Dag på søndag d. 11 september. kl. 10-17

Dagens høst fra haven

Det er Havens dag på søndag. Hvis du har lyst til at få gode ideer til hvordan du får flere spiselige ting ind i din have, så er denne dag måske noget for dig.

Jeg vil nemlig  gerne slå et slag for at vi alle får lyst til at  dyrke lidt mere spiseligt i vores haver og her forestiller jeg mig ikke at vi alle skal blive selvforsynende med alle afgrøder. Vi har alle meget andet at se til. Nej jeg tænker mere på, at der er ting vi alle kan dyrke uanset at vi måske ikke har så meget tid  at bruge på projektet.

Vi behøver slet ikke have en køkkenhave for at dyrke gode velsmagende og økologiske ting i vores have.

 

 

Dagens høst fra haven

Æbler, pærer, hindbær, ribs, solbær, blåbær, stikkelsbær, mirabeller, blommer af alle slags,- det er noget af det nemmeste at dyrke. Det kræver næsten ingen indsats, ja nærmest kun at plante det og så er det bare at vente på at frugterne er modne og klar til at spise. Det kan altså være meget nemt.

Jeg har efterhånden mange forskellige ting i haven der kan spises.

Nogle af de frugter der er overflod af  bliver til marmelade  og saft er blevet til en fast ting, da alle er helt vilde med det. Jeg har investeret i en gryde der vist kaldes en tutti frutti. Det er meget nemt. Alle bær skylles, hældes i gryden med sukker og vups så kan jeg tappe saften direkte på flaske. Helt uden at skulle tage sten eller andet ud først.

Alt det kan du smage og høre mere om på søndag. Der vil være gode råd samt salg af  mange forskellige planter  der kan bidrage med noget spiseligt til haven. Jeg har også købt nogle  spændende blomster  til haven, bla.nogle nye hortensia og nogle ikke så almindelige sct. Hans urt. Butikken er selvfølgelig også åben- med gode tilbud denne dag bla. andet på Gardengirl havetøj.

Storgaard delikatesser fra Bredballe er også at finde i haven, og de  vil have mange  lækre ting med. De byder på smagsprøver på nogle af deres hjemmelavede produkter- gå ikke glip af det, -det er gode sager!

Den gamle gartner

Den gamle gartner kommer med krydderurter

Den gamle gartner  sørger for at der kan komme krydderi på tilværelsen med alle hans velsmagende og duftende krydderurter.

Madam blå er i kog og Lise tryller noget lækkert frem til kaffen.

Kage med sommerens frugt

Jeg glæder mig til en dejlig dag i haven og vejret ser ud til at blive helt fint med sol og ca. 18-20 grader.

Velkommen i haven

Morgenfruen

Gl. Vejlevej 14

8721 Daugård

 

Mange sensommer hilsener

Birgitte.

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,