God påske

Påskebuket

Nu venter påsken lige rundt om hjørnet og sikken en vejrudsigt ! Jeg håber du får lejlighed til at nyde det gode vejr og uanset hvad du skal lave så er det nu dejligt at det gode vejr og varmen kommer lige når så mange har nogle fridage.

Jeg holder åbent i butikken som jeg plejer på torsdag fra 13-17 men du har mulighed for at bestille blomster til afhentning eller levering ALLE dage i påsken. Du behøver blot at ringe eller sende en mail til mig og så aftaler vi nærmere.

Påskebuket

Påskebuket

Jeg har de sødeste pastelfarvede æg som bare er så fine i buketter sammen med forårsblomster og grene, og løgplanter og friske snitblomster er der selvfølgelig også masser af i vaserne.

Pastelfarvede æg

Æg i de sødeste pasteller

Mon ikke der står havearbejde på manges ønskeseddel når vejret nu bliver så godt ? Jeg glæder mig til at arbejde i haven, og til at få lidt farve på den vinterblege hud. Det er tid til at hoppe i et par shorts og Gardengirl har med deres havetøj til kvinder skabt en mulighed for at se smart ud og samtidigt have noget på der er praktisk og til at arbejde i. Se nu bare denne nederdel som egentlig er et par shorts men med et forklæde så du har mulighed for at have værktøjet lige ved hånden.

Det er tid til at klippe roser ned og der er rosenhandsken i ruskind bare alletiders. Du slipper for at have ridser op af begge arme og det gør det unægteligt til et lidt sjovere job at give sig i kast med.

Garden Girl havetøj

Havetøj fra Garden Girl

Der er selvfølgelig også meget andet fra Gardengirl og jeg giver torsdag 10 % på hele sortimentet

Jeg serverer kaffe i haven og mon ikke der i anledning af påsken er lidt godt at nyde dertil.

God påske og velkommen i min have.

Kærlig hilsen Birgitte

Tags: , , , , , ,