Forår på et fad

Forår i en fart

Foråret lader vente på sig. Vi har lige anet det , sådan lidt i glimt. Den ene dag er det mildt og solen varmer en anelse. I morges var det snevejr og de næste dage byder på frostvejr.

Jeg har derfor lyst til at dele en lille nem ide med dig. Du kan nemlig få foråret ind i huset på en hurtig og simpel måde.

Du finder et fad som du synes passer til det sted hvor du vil sætte dit arrangement. På fadet sætter du en masse forskellige glas. Det kan være alle mulige forskellige størrelser og typer. Faktisk får du det mest spændende resultat hvis du blander det lidt tilfældigt og du kan bruge alt fra fyrfadsstager til rødvins glas, glas skåle og små vaser. Du kan lave det på alle størrelser af fade men hvis det er et mindre fad , så skal du bruge små ting og på et stort fad kan du bruge flere lidt store ting.

Forår på et fad
Forår på et fad
Forår på et fad
Forår

I disse forskellige glas sætter du feks. løg fra perlehyacinth, tazetter, og små tulipaner. Du kan også bruge et par forskellige snit blomster. Brug gerne forårs blomster , da du opnår den største harmonie hvis du følger samme årstid i de blomster du vælger.( Når vi nærmer os påske kan du jo tilføje et par æg til dit arrangement.)

Sæt gerne et par bloklys imellem det hele, – det gør det ekstra hyggeligt om aftenen.

Jeg holder åben i morgen torsdag og jeg har fyldt masser af forår ind i butikken.Kig forbi hvis du har lyst til at få inspiration til hvordan du får forår ind i dit hjem.

Kærlig hilsen

Birgitte

Ps. Grene og ranunkler er da lig med forår og godt humør !

Fantastiske forårs grene og ranunkler
Grene og ranunkler